Hun mødte op til den store ceremoni på Københavns Rådhus. Men hun fik et chok, da hun modtog dokumentet

For en nydansker er det noget af det største, man kan opleve. Men for Li-Ying Wu blev dagen en af de værste. For i det øjeblik, hun læste sit statsborgerretsbevis, stod det klart, at noget var helt i vejen. Hendes identitet var ændret og rettet. Hun kom nu fra »Kinas Folkerepublik« – ikke »Taiwan«. Selvom hun på alle måder identificerer sig som taiwaner og har et dansk kørekort og opholdskort, hvor det står. Men ikke nok med det. Da ministeriet undskylder fejlen, oplyser det, at der skal stå »Republikken Kina«. Noget, som kun får Li-Ying Wu samt flere eksperter til at spærre øjnene endnu mere op. Nu er hendes fortælling den seneste i en række af alvorlige sager om ændret dansk praksis på området. Med 45-årige Li-Ying Wus historie får historien kun en mere alvorlig karakter. En fejl, der blev til flere Danmark har i årevis tilladt taiwanere at benytte navnet Taiwan om deres oprindelsesland, når de ankommer til Danmark. Det fremgår af pas, opholdskort og kørekort, som Berlingske har set. Det gælder også for Li-Ying Wu. Men i 2021 annoncerede Indenrigsministeriet en ændring af praksis. Fremover skulle taiwanere figurere som værende fra Kina. Det skyldes, at Danmark ikke anerkender Taiwan, skriver ministeriet i et orienteringsbrev. Denne vinter begyndte praksis så for alvor at træde i kraft. I nye opholdskort, der bliver udstedt til herboende taiwanere, står der nu »Kina« frem for Taiwan, og at der ikke har gjort det tidligere, skyldes en fejl, har ministeriet oplyst. Men sagen har nu udviklet sig til et prekært drama. På den ene side står taiwanere i Danmark og den taiwanske regering, som protesterer højlydt mod den danske praksis. De vil igen have mulighed for at få skrevet Taiwan i deres danske dokumenter. Det gælder også Li-Ying Wu, siger hun til Berlingske, mens kritikere ser det som et knæfald for Kina, der gør krav på øen. På den anden side står så netop Kina. Landet er stort set tavst om den danske ændring, og det med god grund, mener Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker ved DIIS. »De danske myndigheder har i praksis tilpasset sig Kinas krav,« siger han. Grundlovsceremonien Men inden vi når til storpolitikken, skal vi se nærmere på, hvad det rent faktisk var, der skete, da Li-Ying Wu fik overdraget sit statsborgerretsbevis onsdag i sidste uge. Vi skal en tur på Københavns Rådhus. Statsborgerretsbeviset er et yderst vigtigt dokument for en ny dansker. Det bekræfter, at man nu opfylder kravene til at få dansk pas, og det uddeles ved en såkaldt grundlovsceremoni. Det var netop til en sådan, Li-Ying Wu befandt sig om formiddagen 10. april. Til at begynde med gik alt, som det skulle, fortæller Li-Ying Wu, der arbejder som komponist, underviser og organist, på flydende dansk. Denne dag skulle være en stor dag for hende. Endelig kunne hun fejre, at hun var blevet dansk, men så nærlæste hun sit dokument. »Født i: Folkerepublikken Kina,« stod der. Li-Ying Wu reagerede straks over for kommunens personale. »Jeg sagde, at det var forkert. Jeg er jo ikke født i Folkerepublikken Kina. Så fik de fat i noget personale, som sagde, at de fik alle oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.« Hvad tænkte du om den forklaring? »Jeg var i chok. Bliver alle taiwanere i Danmark omregistreret til Folkerepublikken Kina?« spørger Li-Ying Wu. »Republikken Kina« For taiwanere som Li-Ying Wu er et navn ikke blot bogstaver. »Taiwan« er i stigende grad blevet en identitetsmarkør, der viser, at man er noget andet end kineser. Det understreger, at Kina ikke bestemmer over Taiwan. »Kulturelt har vi den samme oprindelse,« forklarer Li-Ying Wu om forskellen på taiwanere og kinesere: »Men jeg synes, at Taiwan de sidste 30-50 år har udviklet sig til at være noget for sig selv.« I årevis har dansk praksis tilladt taiwanere at benytte Taiwan i såvel pas som opholdskort, til trods for, at Danmark ikke anerkender øen som et land. Omvendt anerkender Danmark ikke Kinas krav på øen. Brugen af Taiwan skete i, hvad der ligner et beslutningsløst vakuum. Men ændringen blev indskærpet og trådte for alvor trådte i kraft denne vinter. Her begyndte de danske myndigheder i langt de fleste tilfælde at skrive Kina på danske opholdskort, viser Berlingskes research. Og så er der Li-Ying Wus tilfælde. Det adskiller sig fra mængden af sager ved at handle om et statsborgerretsbevis. Kun ét andet tilfælde, som Berlingske er bekendt med, og som stammer fra 2022, drejer sig også om netop dette dokument. Li-Ying Wus historie har derfor også Taiwans repræsentationskontors opmærksomhed, oplyser kontoret til Berlingske, mens sagen ifølge formand for organisationen Taiwan Corner, Michael Danielsen, skærper situationen væsentligt. For hvor opholdskortene er dokumenter, der fortrinsvis er til dansk brug, danner statsborgerretsbeviser grundlag for udstedelse af pas. Der er altså tale om dokumenter, der får store konsekvenser. »Så det går fra at handle om danske og potentielle EU-legitimationer til at handle om internationale rejsedokumenter,« siger Michael Danielsen, som frygter, at det kan skabe problemer for taiwanerne i Danmark. Alvoren var Li-Ying Wu også klar over med det samme. Hun insisterede derfor på, at der skulle gøres noget ved sagen. Da en kommunalt ansat fortalte hende, at hun skulle ringe og klage til Udlændinge- og Integrationsministeriet, sagde hun, at det ikke kan passe. Hun vil ikke placeres i en telefonkø. Hun vil have hjælp. Ifølge Li-Ying Wu endte det derfor med, at den kommunalt ansatte ringede til ministeriet på hendes vegne, og der gik ikke længe, før Li-Ying Wu fik et returopkald. Det er en fejl, sagde ministeriet så til hende, og de beklagede, fortæller Li-Ying Wu. De lovede samtidig, at hun ville få et nyt dokument, hvor der kommer til at stå »Republikken Kina«. Li-Ying Wu spærrede nok en gang øjnene op. Tre svære valg Ifølge flere forskere, som Berlingske har talt med, er der tre valgmuligheder, når lande skal benævne Taiwan, hvis de vel at mærke ignorerer Kinas krav på øen. Enten kan de kalde øen for Republikken Kina, der er øens officielle navn. Navnet benyttes dog ikke af mange i praksis. De kan også kalde øen for Taiwan. Det er, hvad de fleste kalder øen, og hvad der står på et taiwansk pas. Eller de kan kalde den for Taiwan (R.O.C.) – den engelske forkortelse for Republikken Kina. Over for Berlingske har Taiwans udenrigsminister gjort det klart, at øen helst ser, at Danmark benytter »Taiwan« i de danske dokumenter. Det har vi gjort før, siger ministeren, det bør vi gøre igen, mener han. Ethvert af de tre valg risikerer dog at gøre Kina rasende. Efter Berlingskes afdækning har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu åbnet for at se på en ændring, og spørgsmålet er derfor, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet pludselig benytter »Republikken Kina«. Det er ifølge Berlingskes oplysninger ikke sket før. Avisen ville gerne have spurgt ministeriet ind til denne beslutning. Men »Udlændinge- og Integrationsministeriet sagsbehandler ikke konkrete sager i medierne,« skriver ministeriet i et svar til Berlingske. »Ministeriet kan dog generelt oplyse, at rammerne for registrering af fødselsland går på tværs af flere myndigheder. Ministeriet er derfor ved at afklare problemstillingen i samarbejde med disse,« tilføjer ministeriet og afslutter: »Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.« Kilder oplyser dog til Berlingske, at ministeriet ikke har fået nogle nye instrukser i sagen. Samtidig oplyser Udenrigsministeriet, at det er ved »at undersøge med relevante myndigheder, hvad praksis for registrering af borgere fra Taiwan er, og hvad andre ligesindede lande gør«. For den konkrete sagsbehandling henviser Udenrigsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ifølge Andreas Bøje Forsby er sagen stærkt problematisk, fordi den »endnu en gang udstiller den forvirring og inkonsistens, der præger de danske myndigheders håndtering af Taiwan-problematikken i takt med, at myndighederne i praksis er begyndt at bøje sig for Kinas krav«. I fraværet af et klart svar fra de danske myndigheder har Li-Ying Wu derfor sin egen teori. En »menneskelig« fejl? Li-Ying Wu fortæller, at de i ministeriet er ganske afklarede, da de taler med hende. De siger, at der skal stå »Republikken Kina«, fordi dansk lov foreskriver det. Hun spørger hvorfor, fortæller hun, men svaret forbliver det samme. Det undrer Li-Ying Wu meget, og hun er ikke alene. Andreas Bøje Forsby fra DIIS undrer sig også, da Berlingske spørger ham ind til sagen. Han kender ikke umiddelbart til nogen lov, der skulle foreskrive dette. Det samme gælder Michael Danielsen fra Taiwan Corner. »Jeg har aldrig hørt om love og regler i den retning. Brugen af Taiwan har i min optik aldrig været et problem«. Altså indtil nu. Sagen sætter også et stort spørgsmålstegn ved myndighedernes argumentation. Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere påpeget over for Berlingskes kilder, at Taiwan ikke er et land, der er anerkendt af Danmark. Netop dette ligger bag beslutningen om at bruge »Kina« som taiwanernes oprindelsesland. Men ikke i tilfældet med Li-Ying Wu. Her skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet »Republikken Kina«, som netop er Taiwans ældre, men officielle navn. Andreas Bøje Forsby, holder argumentet så om, at Danmark ikke kan kalde Taiwan for Taiwan, fordi vi ikke anerkender øen som land? »Nej, for Danmark har jo ikke tilsluttet sig Kinas krav om, at Taiwan tilhører Folkerepublikken. Med andre ord er det helt op til regeringen og de danske myndigheder, hvordan de vælger at kategorisere Taiwan. Og historien viser netop også, at den administrative praksis har varieret over tid – ganske som det har været tilfældet i andre europæiske lande.« Michael Danielsen, hvad tænker du om argumentet? »Skriver Danmark nu »Republikken Kina«, kan man argumentere for, at Danmark nu anerkender »Republikken Kina«, da det jo er Taiwans helt officielle navn. Det går direkte imod Danmarks ét-Kina-politik. I min optik virker brugen af »Republikken Kina« ikke gennemtænkt.« »Taiwan derimod eksisterer ikke officielt og derfor giver brugen af Taiwan jo god mening både for Danmark og for Kina. Begge parter kan argumentere for hver sin position, og Taiwan er brugt af EU,« siger Michael Danielsen. Spørgsmålet er så, hvordan det kan være sket? Li-Ying Wu har et bud på en forklaring. Hun tror, det er en menneskelig fejl. En forvaltningsfejl. »Ifølge de tidligere sager, så tænker jeg, at de (myndighederne, red.) muligvis har fået en ordre om, at de skal skifte fra Taiwan til Republikken Kina, men så laver de fejl, fordi de ikke kender forskellen mellem Folkerepublikken Kina og Republikken Kina«. Så du tænker, at det kan være en menneskelig fejl? »Ja, det tænker jeg i dag.« Hvorfor? »Danskere går ikke altid så meget op i detaljer. Men detaljer er andre steder i verden vigtige og kan være årsag til store konflikter«. Li-Ying Wu er dog ikke tilfreds: »Jeg ønsker en forklaring. De mangler at give alle taiwanere en forklaring.« Berlingske har forelagt Københavns Kommune Li-Ying Wus beskrivelse af hændelsesforløbet. I et skriftligt svar har kommunen hverken be- eller afkræftet forløbet, men henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/hun-moedte-op-til-den-store-ceremoni-paa-koebenhavns-raadhus-men